Politibetjent får kritik - var aggressiv over for handicappet

Mand i kørestol på Blågårds Plads i København blev overfuset af betjent - 'du har ikke ret til en skid'.

En københavnsk politimand optrådte meget forkert, da han opførte sig aggressivt over for Jesper Bertelsen, der sad i en kørestol på Blågårds Plads i København.

Det har Den Uafhængige Politiklagemyndighed netop afgjort. Betjenten var delvist skyld i, at Jesper Bertelsen væltede ud af kørestolen.

Videooptagelser dokumenterer forløbet, som fik stor omtale i flere medier.

'Ved du hvad, du har ikke ret til en skid', sagde betjenten og fulgte sin overfusning op med 'du skal holde din kæft.'

Manden i kørestolen væltede under episoden, som fandt sted 11. april sidste år.

Se også: Politiformand: Kørestolssag ligner et uheld

Politiken offentliggjorde en video af betjentene, og flere var forargede over deres opførsel.

Derimod udtalte formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, at det for ham at se lignede et uheld.

En anderledes vurdering er politiklagemyndigheden nu nået frem til.

Se også: Vidne i kørestolsag: Alle var i chok

Tværtimod var betjentens opførsel en medvirkende årsag til, at manden i kørestolen væltede.

Han fortsatte med at råbe ad borgeren, selv da denne lå på jorden og ikke kunne komme væk.

Og oven i købet hjalp hverken betjenten eller hans kollega manden med at komme op i kørestolen igen, og de tilbød heller ikke at hjælpe, fastslår myndigheden.

De to betjente befandt sig på stedet i tre minutter og gjorde intet for at hjælpe den handicappede.

To personer på fortovet fik også en hård medfart. Betjentene skubbede uden videre til dem og sagde blandt andet 'du skrider lige nu, er du med?'.

Personerne stod stille, var ikke truende og generede ikke betjentene, fastslår politiklagemyndigheden.

Den mest aktive betjents adfærd kaldes 'særdeles kritisabel', mens den andens opførsel er 'kritisabel,' fremgår det af afgørelsen, som er offentliggjort mandag.

Afgørelsen bygger på videooptagelser og de forklaringer, som klagere, vidner og betjentene har afgivet.

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere