Politibetjent fanget på kamera: Slår 14-årig pige i hovedet under anholdelse

Klippet er blevet set flere millioner gange

Video: Privat

Optagelser, hvor en betjent fra Lancashire Police i England ses klappe en 14-årig pige én på hovedet i forbindelse med en anholdelse, har vækket harme i Storbritannien. Det skriver The Independent.

Klippet er filmet af en forbipasserende på tidspunktet, hvor den unge pige sammen med en 52-årig kvinde bliver anholdt, mistænkt for at have overfaldet nogle politibetjente. På optagelsen kan man høre flere vidner råbe til betjenten, der slår pigen, at han skal give slip på hende. Videoen er siden gået viralt på de sociale medier, hvor den ifølge the Independent er blevet set over 2,8 millioner gange.

I kommentarerne på de sociale medier hersker der delte meninger om, hvorvidt betjenten er for hårdhændet i anholdelsen af den 14-årige pige og den 52-årige kvinde.

'Meget nemt at dømme'
Hos Lancashire Police forsvarer man betjenten, som man mener brugte en tilpas mængde styrke mod pigen, som ifølge dem havde ’forsøgt at snuppe betjentens strømpistol og radio’.

Politichef Andy Rhodes forklarer, at den pågældende betjent kom ud til en ’meget fjendtlig situation, hvor to andre betjente var kommet til skade og var blevet tildelt et bidsår og et snit i hovedet.

- Det er meget nemt at dømme fra sidelinjen uden at kende alle fakta, når man aldrig har været i en lignende situation, siger Andy Rhodes.

- Betjente kommer ikke på arbejde for at blive overfaldet, og de har min fulde støtte. Måske skulle de, der filmede episoden, i stedet have brugt deres tid på at hjælpe betjentene med at bringe ro over situationen, fortsætter han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere