Politibetjent taget på fersk gerning: Tog billede af kvindes numse

En kvinde i stram kjole kunne ikke have sin bagdel i fred under en koncert. En betjent med lange øjne sneg sig nemlig til at tage et billede af den

På betjentens telefon kan man se billedet af den famøse bagdel (Video: Chalice Williams/Caters)

Ved en koncert i Houston, Texas med rapperen Drake blev en politibetjent i uniform grebet på fersk gerning i at fotografere en kvindes bagdel med sin telefon.

Det skriver lokalmediet Houston Chronicle.

I al 'diskretion' hiver politibetjenten sin telefon frem og retter den mod kvinden i stram kjole, der står foran ham. Hvad han ikke opdager er, at en kvinde bag ham også har fundet sin telefon frem og filmer, at han tager et billede af den ualmindeligt velformede bagdel foran sig.

Først efter han har taget billedet og rodet rundt med det en rum tid vender, han sig om og opdager den filmende kvinde bag sig.

Kvinden med kameraet hedder Chalice Williams, og hun har efterfølgende delt videoen på Twitter. Den har sat sindene i kog, og i skrivende stund er videoen blevet delt flere end 22.000 gange og liket af knap 58.000 personer.

Efter videoen har floreret vidt og bredt på nettet har Houston Police delt et tweet, hvor de skriver, at de undersøger episoden.

'Vi er opmærksomme på en video, der viser handlinger fra en af vores betjente ved en koncert i går aftes. Selvom HPD (Houston Police Department, red.) ikke har modtaget en formel klage, har vi iværksat en intern undersøgelse', lyder det fra politikredsen.

I endnu et tweet tilføjer de, at betjentens opførsel på videoen ikke lever op til de forventninger, politikredsen har til sine ansatte, og at politikredsen vil foretage de 'korrigende handlinger', der skal til.

Se betjentens upassende opførsel i videoen øverst i artiklen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere