Politibil angrebet med sten i Vollsmose

2. generations-indvandrere kastede med sten mod politiet - fem anholdte

(Video: Local Eyes)

Fem personer måtte sent mandag aften anholdes i bydelen Vollsmose i Odense, da en større folk 2. generations-indvandrere gik til angreb på en politibil og kastede med sten efter den.

Se mere video hos Local Eyes.

Fyns Politi måtte rykke talstærkt ud, da der kom meldinger om, at en større forsamling af unge skabte utryghed og ballade i et område af Vollsmose.

- Der blev kastet med mindre sten efter en politibil og blandt andet råbt 'fucking svans' efter nogle af betjentene, oplyser vagtchef Kim Munksgaard til Ekstra Bladet.

Se flere fotos hos Local Eyes

Uro i området
Ifølge vagtchefen havde der hele mandag været uro i området og i løbet af aftenen tog balladen til.

- Flere af de unge var maskerede. Da nogle af personerne i området ikke ville følge vores anvisninger tog vi dem med på stationen. Der er jo altid nogen, der ikke kan styre sig. De er blevet løsladt i løbet af natten. De er sigtet for gadeuorden, oplyser vagtchefen.

Det har ikke været muligt for politiet at identificere de personer, som kastede med sten efter politibilen.

Ingen forklaring
Det sker jævnligt, at politiet må rykke ud til Vollsmose på grund af uro, oplyser vagtchefen.

Kim Munksgaard kan ikke umiddelbart give en forklaring på, hvorfor der opstod en særlig utryg stemning på stedet mandag aften.

1 af 2 Foto: Local Eyes
2 af 2 Foto: Local Eyes

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere