Politibil jagtede gymnasieelev: Jeg gik i panik

Rent held at 18-årig mand uden kørekort ikke ramte uskyldige mennesker i Københavns festgade. Vinterferien skal nu tilbringes i fængsel

Ved du noget eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En fodgænger måtte springe for livet, da en Citroën C5 med 60-70 km/t kom drønende på cykelstien i den populære festgade, Gothersgade i det indre København tidligt søndag morgen.

Søndag eftermiddag blev bilisten fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for at udsætte uskyldige personers liv og helbred for fare i en bil, i øvrigt i en bil, han havde stjålet fra sin svigermors indkørsel.

Se også: Dødskørsel i festgade

Blæst overfor rødt

- Du har kørt totalt hensynsløs kørsel, blæst overfor rødt og passeret en fodgænger så tæt, at der kun var en meter mellem bilen og personen, som måtte springe ud på kørebanen for at komme i sikkerhed, sagde anklager, Jakob Buch-Jepsen i Københavns dommervagt.

Imens sad den 18-årige gymnasieelev med bøjet hoved og rystende arme. Han erkendte forholdet, og hans forsvarer forsøgte at finde formildende omstændigheder frem.

Her bliver den ene afdøde kvinde kørt væk, efter at være blevet ramt af en flugtbilist i Valbyparken. Foto: Kenneth Meyer 112 - 26. jan. 2017 - kl. 19:29 To dræbt under politijagt på 13-årig biltyv: Her er statsadvokatens 'dom'

Kæresten skulle hentes

- Min mor er syg af kræft, så jeg er meget presset i øjeblikket, forsøgte den 18-årige at give som undskyldning for, at han ikke stoppede, da politiet i første omgang bad ham standse bilen. Det skete, da den 18-årige var omkring Nørreport i København, hvor han skulle hente sin jævnaldrende kæreste. Hun var netop blevet færdig med sit arbejde, men kunne ikke få et tog hjem, og ringede derfor til den 18-årige, som sov hos hende og hendes mor i en forstad til København.

Det var dumt af mig

Det fik den 18-årige til at stå op og tage sin svigermors kærestes Citroën og køre til København. Uden at få lov og uden at have kørekort.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg tog bilen. Det var dumt af mig. Jeg har aldrig før gjort noget kriminelt, sagde gymnasieeleven.

Politiet opdagede bilisten, da han kørte lidt for stærkt, men da de satte de blå blink til for at få ham til at standse, blev han efter eget udsagn grebet af panik. Han tog flugten og kørte en længere rute rundt i det indre København, overfor rødt, mod kørselsretningen og op på cykelstien.

Rent held

- Jeg blev nervøs og gik i panik. Det føltes meget nemmere bare at køre, sagde den 18-årige i retten.

Først ved Mindeankeret i Nyhavn lykkedes det endelig politiet at få standset vanvidsbilisten, og han blev anholdt omkring kl. 06.30. Han var hverken påvirket af alkohol eller stoffer.


- Det er rent held, at der ikke skete nogen noget, sagde dommeren og lagde vægt på, at borgernes retsfølelse gør, at han skulle varetægtsfængsles, selv om han har en ren straffeattest.

Manden er foreløbig varetægtsfængslet i 11 dage og skal dermed tilbringe skolernes vinterferie bag lås og slå.

Ved du noget eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere