Politibil kører galt

- Der er optaget rapport, og episoden skal undersøges nærmere

Politibil var lørdag aften involveret i et færdselsuheld i Køge. Video: Privat

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Krydset Københavnsvej og Værftsvej i Køge blev lørdag aften lyst op af blå blink efter et færdselsuheld.

Der var ekstraordinært mange blå blink, da den ene af to implicerede køretøjer var en patruljevogn.

- Det er korrekt, at en af vores patruljevogne i forbindelse med kørsel til en opgave bliver impliceret i et færdselsuheld, siger Thomas Hartmann, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

Han tilføjer, at sammenstødet mellem politibilen og personbilen skete i lav fart, og at ingen er kommet til skade.

Alligevel var der flere ambulancer på stedet oven på sammenstødet, som skete klokken 23.57.

Ingen er foreløbig sigtet i sagen.

- Der er optaget rapport, og episoden skal undersøges nærmere, siger Thomas Hartmann, som tilføjer, at DUP (Den Uafhængige Politiklagemyndighed) undervejs vil blive underrettet.

Vagtchefen afviser at oplyse om alder og køn på de implicerede. I patruljevognen var der to betjente.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere