Politibil kørt galt på Amager

Var på vej til melding om brand, da politibil kørte ind i mur

Fotograf: Kenneth Meyer

En politibil er her til morgen kørt galt på Amager.

Leif Hansen, central vagtleder, Københavns Politi, oplyser, at bilen var på vej til en anmeldelse om en brand i en bygning, da ulykken skete.

Her mistede føreren herredømmet over bilen, og i krydset mellem Saltværksvej og Kastruplundgade kørte den ind i en mur.

Til al held skete der ingen personskade ved ulykken.

'Redningspersonale og yderligere politi arbejder på stedet. Trafikken kan passere på stedet. Vi har ikke yderligere for nærværende', skriver politiet uddybende på Twitter.

'Efter uheld med patruljebil på Saltværksvej kan vi nu oplyse, at de involverede politifolk, har det godt, men undersøges for piskesmæld. Årsagen til uheldet skal muligt findes i det glatte føre', har politiet siden oplyst på Twitter.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere