Politibil og taxa i uheld

En politibil er smadret, efter den stødte sammen med en taxa i jagten på en stjålet bil

En politibil og en taxa er lørdag tidlig aften stødt sammen. Video: Kenneth Meyer

En taxa og en politibil har lørdag tidlig aften været involveret i et trafikuheld på Tuborgvej i København.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Kristian Rohdin til Ekstra Bladet.

- Patruljevognen sætter efter en bil, som man mener er stjålet, og så sker det, at den kører galt, siger Kristian Rohdin.

Vagtchefen kender endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring uheldet, men fortæller, at der foruden patruljevognen også var en taxa involveret.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Her ses taxaen, som også har pådraget sig nogle skader. Foto: Kenneth Meyer
Her ses taxaen, som også har pådraget sig nogle skader. Foto: Kenneth Meyer

Ingen tilskadekomne
Der var ingen tilskadekomne efter uheldet, meddeler vagtchefen.

- Der er ikke sket noget alvorligt, vores to kolleger er blevet kørt på hospitalet til undersøgelser, fortæller Kristian Rohdin.

Også føreren af taxaen er ifølge vagtchefen kørt til undersøgelse.

Der er ingen tilskadekomne i uheldet. Foto: Kenneth Meyer
Der er ingen tilskadekomne i uheldet. Foto: Kenneth Meyer