Politibil påkørt: Betjent kørt på hospitalet

23-årig mand anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En mandlig politibetjent fra Nordsjællands Politi er mandag formiddag kørt til behandling på hospitalet, efter at han er kommet til skade under en biljagt i Frederikssund.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Biljagten begyndte på Heimdalsvej i Frederikssund og sluttede på Midgård klokken 11.17. Den 23-årige forsøgte at slippe væk, og under den manøvre ramte han en politibil, hvorved politibetjenten kom til skade, oplyser politiet.

Den 23-årige blev efter episoden anholdt og sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand.

Pressekontaktperson hos Nordsjællands Politi, Henriette Døssing, fortæller, at de første meldinger fra hospitalet tyder på, at betjenten ikke er kommet alvorligt til skade.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere