Politibil væltet om på taget i uheld

Onsdag morgen er en patruljevogn væltet om på taget i et vejkryds i København

Begge betjente slap uskadt fra hændelsen. Foto: Presse-foto.dk/RitzauScanpix
Begge betjente slap uskadt fra hændelsen. Foto: Presse-foto.dk/RitzauScanpix

Der har onsdag morgen været et uheld klokken 7.30 i krydset mellem Hulgårdsvej og Borups Allé i København, hvor to biler er involveret - heriblandt en patruljevogn, som er væltet om på taget.

Det skriver TV 2.

Patruljevognen kørte under udrykning, da den kørte ind i en personbil. De to betjente er uskadte, mens føreren af personbilen er sendt til skadestuen til tjek.

Vejdirektoratet meldte tidligere om trafikale problemer, men krydset er åbent igen.