Politichef beklager efter by i flammer

Storbyen Minneapolis er efter to dages demonstrationer en by i kaos. Nu undskylder politichefen George Floyds død, der antændte byen

Politichefen erkender nu, at politiet har spillet en rolle i de tragiske hændelser, der onsdag betød et Minneapolis i flammer. Video/redigering: AP, Reuters/Kristian Hansen

George Floyds død er ikke gået ubemærket hen i Minneapolis, USA.

Tirsdag blev han anholdt, og efter en meget brutal behandling af politiet i Minneapolis afgik han ved døden.

Læs meget mere om episoden og demonstrationerne her:

112 - 28. maj. 2020 - kl. 11:14 En storby i flammer  

Siden har storbyen været ramt af voldsomme demonstrationer.

Onsdag tog det for alvor fart, og medier verden over kunne melde om en by i flammer, der samtidig blev hærget af plyndringer.

Politiet erkender skyld
Nu erkender politichefen i byen, at politiet har haft en medvirkning til den tragiske situation, skriver CNN.

- Jeg ved, at der lige nu er et underskud af håb i vores by. Og jeg ved, at vores afdeling (politiet red.) samlet har medvirket til det underskud af håb, fortalte Medaria Arradondo, politichef for Minneapolis Politi, på et pressemøde.

Han understregede dog samtidig, at han ikke kunne tillade plyndringerne og hærværket af byen, der onsdag prægede gadebilledet i Minneapolis.

En person blev derudover også skudt og dræbt i nærheden af onsdagens protester. Politiet undersøger nu hændelsen.

To demonstranter med t-shirts, der har George Floyds ansigt afbilledet. Foto: Stephen Maturen/Ritzau Scanpix
To demonstranter med t-shirts, der har George Floyds ansigt afbilledet. Foto: Stephen Maturen/Ritzau Scanpix
 

Opfordrer til fredelige demonstrationer
At George Floyds død skyldtes en anmeldelse om en falsk 20 dollarseddel, har ikke fået protesterne til at blive mindre.

Tværtimod.

Alligevel opfordrer den afdødes bror til at befolkningen i Minneapolis demonstrerer fredeligt.

- Jeg vil gerne have at alle opfører sig fredeligt. Men folk er kede af det og sårede, fordi de er trætte af at se afroamerikanske mænd dø, fortalte Philonise Floyds, bror til afdøde, til CNN.

- De betjente (der var involveret i George Floyds død red.) er nødt til at blive anholdt og holdt ansvarlige for deres handlinger, for folk vil have retfærdighed lige nu, fortsatte broren.

George Floyd arbejdede til dagligt på en bistro, hvor han i følge ejeren havde arbejdet i fem år. Han blev 46 år gammel.

Han efterlader sig to døtre på henholdsvis 6 og 22 år.

1 af 6 Der udbrød kampe mellem demonstranterne og politiet. Foto: Stephen Maturen/Ritzau Scanpix
2 af 6 Tomme bygninger og butikker blev sat i brand. Foto: Stephen Maturen/Ritzau Scanpix
3 af 6 Det gik også ud over flere byggepladser. Foto: Nicholas Pfosi/Ritzau Scanpix
4 af 6 Budskabet er simpelt: Stop med at dræbe os! Foto: Agustin Paullier/Ritzau Scanpix
5 af 6 Politiet måtte møde talstærkt op for at komme demonstrationerne til livs. Foto: Nicholas Pfosi/Ritzau Scanpix
6 af 6 Politichefen erkender nu, at politiet har spillet en rolle i de tragiske hændelser, der onsdag betød et Minneapolis i flammer. Foto: Kerem Yucel/Ritzau Scanpix