Politichef dræbt under NATO-topmøde: Ville dræbe højtstående amerikaner

Afghanske vagter rettede deres våben mod amerikanske soldater og afghansk politi. To amerikanere er såret. Målet var en amerikansk general

Politichefen i Kandahar-provinsen i Afghanistan, Abdul Raziq, er dræbt, og to amerikanske soldater er såret, efter at nogle af guvernørens vagter rettede deres våben mod afghanske politifolk og amerikanske soldater.

Det skete ved et sikkerhedsmøde i Kandahar torsdag, hvor også den øverstkommanderende for Natos styrker i Afghanistan, general Scott Miller, var til stede.

En talsmand for Nato bekræfter, at to amerikanske soldater er såret. De er begge bragt væk fra stedet og modtager nu lægebehandling.

Politichefen under et interview med AP i 2016. Foto: AP Photo/Massoud Hossaini
Politichefen under et interview med AP i 2016. Foto: AP Photo/Massoud Hossaini
 

Tager skylden
Til AP fortæller en talsmand for Taliban, at den militante gruppe står bag angrebet, og at målet for angrebet netop var den amerikanske general Scott Miller.

De foreløbige meldinger tyder på, at en gerningsmand er død, siger Nato-talsmand oberst Knut Peters. Han har ikke umiddelbart flere oplysninger.

Angrebet falder kort før parlamentsvalget i Afghanistan lørdag, hvor taliban har opfordret vælgerne til et boykot. De har samtidig truet med med at sabotere valget.

Valgkampen er i de seneste måneder blevet ramt af flere angreb, og mindst ti kandidater er blevet dræbt. Onsdag blev kandidaten Abdul Jabar Qahraman dræbt af en bombe, der var placeret under hans sofa.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere