Politiet: 14-årig pige voldtaget i storcenter

En 17-årig mand er anholdt og sigtet for at voldtag en 14-årige pige på et toilet i Fisketorvet i København

Københavns Politi efterforsker i øjeblikket en sag, hvor en 14-årig pige efter sigende er blevet voldtaget på et toilet i Fisketorvet i København.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at der er en anholdt i sagen, og han er sigtet for voldtægt. Han er blevet fremstillet, og det er sket for lukkede døre, så jeg kan ikke sige mere, siger den centrale efterforskningsleder Bjarke Dalsgaard til Ekstra Bladet.

Men ifølge Ritzau fandt voldtægten angiveligt sted på et toilet ved McDonald's i indkøbscentret. Ifølge politiets sigtelse blev pigen presset ind på toilettet, hvor hun blev holdt fast.

Pigen forsøgte at slå hans hænder væk og sagde gentagne gange, at hun ikke ønskede sex, hedder det i sigtelsen.

Den 17-årige, der er af anden etnisk herkomst end dansk, nægter sig skyldig, kom det frem i retten, inden dørene til grundlovsforhøret blev lukket.

Det endte med, at drengen blev varetægtsfængslet i 13 dage. Han skal opholde sig på en lukket institution for unge under 18 år.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen