Politiet: 23-årig gemte 44 diamanter i anus

Den 23-årige mand blev stoppet af politiet, fordi han ikke havde nummerplade på sin motorcykel

23-årige Eusebio Padilla havde gemt 44 diamanter i anus. Han blev taget på fersk gerning af politiet. (Foto: Bernalillo County Sheriff's Office )
23-årige Eusebio Padilla havde gemt 44 diamanter i anus. Han blev taget på fersk gerning af politiet. (Foto: Bernalillo County Sheriff's Office )

Politiet i Albuquerque i staten New Mexico i USA fik kaffen galt i halsen, da de i går anholdt en mand, der havde gemt 44 stjålne diamanter på et sted i kroppen, hvor solen aldrig skinner.

Den usædvanlige politisag tog sit udgangspunkt, da politiet i Alberquerque rutinemæssigt stoppede en mand, der kørte på en motorcykel uden nummerplader.

Det viste sig at være den 23-årige Eusebio Padilla, der hurtigt blev anholdt og lagt i håndjern af politibetjenten Daniel DeGraff. Men mens Eusebio var lagt i håndjern, formåede han alligevel at fjerne en pose fra sin bagdel, som han lod falde ned på jorden i det håb, at politiet ikke så noget. Men det gjorde de altså. Og i posen fandt politiet hele 44 små diamanter.

Det skriver flere medier heriblandt Albuquerque Journal og AP

Den unge mand havde 44 diamanter i anus. Modelbillede (Foto: Maxim Shemetov)
Den unge mand havde 44 diamanter i anus. Modelbillede (Foto: Maxim Shemetov)
 

Nu er 23-årige Eusebio Padilla varetægtsfængslet og sigtet for at manipulere med beviser i form af at skjule de stjålne diamanter i anus samt for diverse færdselsovertrædelser heriblandt at køre uden nummerplade.

Eusebio Padilla har til politiet forklaret, at han fik de stjålne diamanter overdraget fra sin onkel. Eusebio Padilla var på vej til at sælge diamanterne, så han kunne købe stoffer.

I sigtelsen står der blandt andet følgende:

'Baseret på den usædvanlige opførsel at skjule diamanter i en pose, der normalt bruges til narkotika, samt efterfølgende at gemme diamanterne i anus. Og så derefter forsøge at komme af med diamanterne. Så må vi konstatere, at Padilla må have vidst, at diamanterne var stjålet.'

1 af 2 Den unge mand havde 44 diamanter i anus. Modelbillede (Foto: Maxim Shemetov)
2 af 2 23-årige Eusebio Padilla havde gemt 44 diamanter i anus. Han blev taget på fersk gerning af politiet. (Foto: Bernalillo County Sheriff's Office )

Skærm

Hent flere
Hent flere