Politiet: 30-årig blev dræbt med knivstik

Politiet uden afgørende spor - ingen anholdte

Den 30-årige mand, som søndag eftermiddag blev fundet død på sit værelse i Ribe, blev dræbt af en eller flere gerningsmænd.

Manden - der er afghaner - blev dræbt af knivstik.

Se flere billeder på local eyes

Vicepolitiinspektør Bent Thuesen fra Syd og Sønderjyllands Politi bekræfter drabet overfor Ekstra Bladet.

- Vi står uden afgørende spor og der er ingen anholdte i sagen. Vi har således heller ikke et motiv, som vi efterforsker ud fra, siger Bent Thuesen til Ekstra Bladet.

Ukendt for politiet
Den 30-årige mand blev fundet død i et værelse på Hegelundsvej i Ribe. I boligkomplekset bor en del asyl-ansøgere.

Politiet afspærrede søndag et større område omkring drabsstedet. Hundepatruljer blev sat ind - formentligt for at lede efter gerningsvåbenet.

- Den dræbte var ganske ukendt for os. Umiddelbart tror vi ikke, at der ligger en berigelsesforbrydelse bag drabet. Der ser ikke ud til at være forsvundet noget fra den dræbtes værelse.

Ikke affekt-drab
- Vi mener heller ikke, at manden er blevet dræbt af en gernings-mand i affekt. Men jeg ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvorfor vi har denne teori, siger Bent Thuesen til Ekstra Bladet.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere