Politiet åbner kirkegård igen: - Har ikke fundet noget

Assistens Kirkegård på Nørrebro i København var afspærret tirsdag eftermiddag. Det skete efter et muligt granatfund på plads få hundrede meter derfra

Politiet har afspærret området ved Assistens Kirkegård. Video: Knap / Byrd

Politiet havde tirsdag eftermiddag spærret ind- og udgangene til Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Klokken 15.45 har politiet dog fjernet afspærringen igen og åbnet for kirkegården. Det bekræfter Københavns Politi overfor Ekstra Bladet.

- Vi har nu afsluttet vores arbejde på stedet, og der er ikke fundet noget af politimæssig interesse, siger pressevagten hos Københavns Politi.

De har altså ikke fundet noget mistænkeligt på den historiske kirkegård, men de bekræfter, at efterforskningen ellers havde forbindelse til formiddagens fund få hundrede meter derfra.

- Grunden til, at vi har lukket kirkegården af, er, at vi er ved at efterforske derude. Det er en udløber af det på Blågårds Plads i formiddag, sagde central efterforskningsleder Kenneth Jensen tidligere til Ritzau.

Her henviste han til, at politiet undersøgte en mistænkelig genstand, som efter alt at dømme er en håndgranat.

Kenneth Jensen tilføjede, at én person blev anholdt i formiddags i den sag. Han ønskede ikke at uddybe, hvad personen er sigtet for, eller hvad det ellers drejer sig om.

Politiet understreger, at ingen er kommet til skade.

Foto: Jonas Olufson 112 - 16. apr. 2019 - kl. 09:44 Politi advarer: Mystisk fund

Skærm

Hent flere
Hent flere