Politiet advarer: Finder lattergaspatroner i lyskryds

Politiet ser med stor alvor på, at bilister suger lattergas, mens de sidder bag rattet i trafikken

På det seneste er lattergas i store beholdere også begyndt at dukke op ii gadebilledet. Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix
På det seneste er lattergas i store beholdere også begyndt at dukke op ii gadebilledet. Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Gennem de seneste par uger har Ekstra Bladet modtaget adskillige tip fra læsere, om at man har set billister, der, mens de sidder bag rattet i en kørende bil, samtidig sidder og suger lattergas.

Det kan være fra en ballon eller en blå beholder.

Læserne udtrykker i samme åndedrag utryghed ved, at bilister sidder og suger sig vinde og skæve, mens de bevæger sig rundt i trafikken.

Hos Københavns Politi er man opmærksom på problemerne.

Ampuller ved lyskryds
- Vi er bekendt med problematikken. Vi ser det blandt andet ved, at vi finder både de små og de store ampuller ved lyskryds, fortæller Rasmus Agerskov Schultz, vicepolitiinspektør, Nærpolitiet i København.

På den baggrund kan politiet ikke vurdere, om indtag af lattergas kun finder sted under kørsel i trafikken.

- Der er også den mulighed, at man har indtaget det andetsteds, og derefter smider beholderne ud, når man holder i krydset, tilføjer han. Men, når man smider dem ud i lyskryds, så indikerer det selvfølgelig, at man indtager gas, mens man kører bil. Det er selvfølgelig noget, vi ser på med alvor, siger Rasmus Agerskov Schultz.

Et modefænomen
Det er politiets vurdering at indtag af lattergas har udviklet sig til et modefænomen blandt unge:

- Det har været stigende, og det er noget vi ser på med bekymring, siger Rasmus Agerskov Schultz, som derfor er glad for, at der nu er kommet lovgivning på området, der forbyder salg af gas i støre mængder, og at det samtidig ikke længere må sælges til mindreårige.

I forbindelse med kontroller i kiosker har politiet registreret en stigning, hvor det har fyldt mere og mere på hylderne

Kiosk-slaget er også noget, den nye lovgivning tager højde for. For det det må ikke længere langes over disken, hvis man også sælger alkohol og tobak.

Lattergras-problematikken vil i det hele taget fortsat være i politiets fokus:

- Vi vil fortsætte med kontrolbesøg i kioskerne, siger Rasmus Agerskov Schultz.

Fakta om lattergas

Det kemiske navn for lattergas er dinitrogenoxid, og den kemiske formel er N2O, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Den lattergas, der anvendes som rusmiddel, kommer fra gaspatroner. De er produceret til industriel brug og bruges eksempelvis til flødeskumssiffoner. Lattergassen er forskellig fra den lattergas, der er et lægemiddel, og som vi kender fra blandt andet tandlægen og jordemoderen.

Hvor lattergas som lægemiddel oftest vil være opblandet med ilt, indeholder gaspatronerne, der er tiltænkt industrielle formål, ren gas, der ikke er opblandet med ilt. Inhalering af gas direkte fra gaspatroner kan derfor have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Lattergas fra gaspatroner bliver typisk misbrugt ved, at det inhaleres direkte fra gaspatronerne eller fra en ballon, som man har fyldt med gassen fra patronerne.

Lattergas giver en rus, der kan minde om at blive fuld af alkohol. Det virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, får usikre bevægelser, bliver opstemt og vrøvlende.

Rusen er ret kort, ofte 1-2 minutter, hvilket kan få nogle til at gentage inhaleringen, for at opnå længere rus.

Misbrug af lattergas kan give skader på hjerne og nervesystem, som for eksempel føleforstyrrelser, koordination- og balanceproblemer og nerveskader.

Dertil kommer risiko for psykose og depression i forbindelse med lattergasmisbrug.