Politiet advarer: Hold dig fra disse "håndværkere"

Flere politikredse advarer mod udlændinge, som banker på hos folk, og tilbyder deres arbejdskraft

Politiet opfordrer folk til at sige nej til udlændinge, der banker på for at tilbyde deres arbejdskraft.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Politiet opfordrer folk til at sige nej til udlændinge, der banker på for at tilbyde deres arbejdskraft. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Ved du noget om sagen eller har du selv været ude for lignende, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Politiet advarer nu i flere kredse mod udenlandske håndværkere, der kører rundt, ringer på hos folk og tilbyder deres arbejdskraft.

Dermed bryder de dørsalgsloven, og samtidig tager de overpriser og udfører et dårligt håndværk, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi har fået henvendelse fra tre-fire om udenlandske 'håndværkere', der  banker på og tilbyder alt fra at lappe asfalt til at rense fliser. Men vores anbefaling er, at man siger 'nej tak', siger Henrik Olesen, vagtchef, Midt- Og Vestsjællands Politi,

Han fortæller, at kvaliteten halter gevaldigt:

- Folk glemmer at aftale pris, og når arbejdet er færdig, er prisen stget. Der er tale om store beløb, der ikke står målt med det udførte arbejde, og kvaliteten er ofte af ringe kvalitet - det grænser til svindel og humbug, og der bliver ikke betalt moms og skat, siger han.

Det er blot få dage side, at Nordsjællands Politi advarede mod samme tendens.

'Både i går og i dag er vi blevet kaldt ud af nogle borgere, som er blevet kontaktet af håndværkerne, og både i går og i dag har vi kunnet stange bøder ud til håndværkerne for overtrædelse af dørsalgsloven,' skrev de på Facebook.

Politiet opfordrer til, at borgere spreder budskabet om ikke at tage imod disse tilbud.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere