Politiet advarer: Livsfarlig medicin i omløb

En større mængde medicin stjålet fra sygehus på Vestegnen

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Vestegnens Politi har nu udsendt en advarsel i forbindelse med, at noget medicin er blevet stjålet på et hospital, skriver politiet på twitter.

Den lyder:

'ADVARSEL: Potentiel livsfarlig medicin i omløb. En større mængde Diazapam og morfin i almindelig indpakning stjålet fra Herlev Hospital. Kan være livsfarligt at indtage selv i mindre dosis. Kontakt politiet via 114 ved fund eller oplysninger i øvrigt.'

Sådan slutter meddelelsen fra politiet.

Tyveriet er sket inden for det seneste døgn. Hvor stor en mængde medicin, der er tale om, vil politiet ikke oplyse.

- Medicinen er eftertragtet i misbrugsmiljøet. Og det er rigtig farligt, og der skal ikke meget til, før det går galt, understreger vagtchef Lars Jørgensen, til Ritzau

Diazepam sælges - og kendes bedre - under navne som 'Valium' og 'Stesolid' og anvendes blandt andet til behandling af angst, søvnløshed, muskelkramper og ved abstinenser efter alkoholmisbrug.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere