Politiet advarer mod guldsælgere på motorveje

Platugler løs på de danske motorveje, hvor de forsøger at sælge falsk guld

Motorvejsnettet er yndet jagtmark for platugler, der forsøger at sælge falske guldsmykker.
(Foto: Gregers Tycho/Polfoto)
Motorvejsnettet er yndet jagtmark for platugler, der forsøger at sælge falske guldsmykker. (Foto: Gregers Tycho/Polfoto)

Ved du noget, eller har du haft oplevelser med nærgående guldsælgere - eller lignende - på de danske vejstrækninger, så kontakt os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Udenlandske svindlere - typisk romaer - prøver at standse bilister på motorvejen. Nogle gange simulerer de, at deres bil er gået i stykker. Samtidig vil de sælge dig det såkaldte 'sigøjnerguld' - eller de afleder din opmærksomhed og bestjæler dig.

I flere politikredse har politiet i dag udsendt advarsler via Twitter - det skriver lokalavisen.dk.

I følge mediet har politiet svært ved at slå ned på svindlen, da plattenslagerne hurtigt og hele tiden skifter position.

Typisk holder de nødsporet, eller ved op- og nedkørsler samt rastepladser.

Politiet opfordrer til, at man ikke standser, eller indgår forhandlinger med platuglerne. I stedet skal politiet kontaktes, og det kan gøres på 114.

I weekenden blev en tysk familie udsat for røveri ved højlys dag på en p-plads ved Broager i Sønderjylland.

Se også: Familie rystet efter voldsomt røveri på rasteplads

- Vi leder videre efter gerningsmændene, lyder det fra vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Røveriet mod den tyske familie, der er på ferie i Danmark, fandt sted søndag middag.

Familien var holdt ind på rastepladsen på Brovej for at skifte tøj på deres to mindre-årige børn.

Pludselig truede to mænd dem med en kniv. Familiens ejendele - blandt andet kufferter - blev stjålet.

Ifølge familien deltog fem mand i røveriet. Familien mener, at der er tale om østeuropæere. De flygtede fra stedet i en sølvfarvet Opel Astra på danske nummerplader.

Bilen kørte mod Broager.

Politiet efterlyser vidner, der kan have set noget i forbindelse med selve røveriet eller flugten.

Mændene beskrives af familien som værende mellem 20 og 30 år.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere