Politiet advarer mod stjålet medicin: Kan være dødelig

Fyns Politi advarer fredag folk mod en farlig medicin, som er blevet stjålet fra Odense Universitetshospital i Svendborg

En stor mængde medicin er blevet stjålet fra Odense Universitetshospital i Svendborg. Derfor advarer politiet nu folk mod medicinen, da den kan være farlig.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

De beder folk om at være forsigtige, da flere pakker med den farlige medicin kan være i omløb.

Politiet opfordrer samtidig til, at man hurtigst muligt skal aflevere den stjålne medicin på sygehuset eller til politiet, hvis man på en eller anden måde er kommet i besiddelse af den.