Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Politiet advarer: Sådan forsøger fremmede mænd at lokke penge ud af kvinder

Flere kvinder over 40 år er blevet udsat for svindel på nettet. Nu advarer politiet

Adskillige kvinder på over 40 år har i den seneste tid anmeldt, at de er blevet udsat for såkaldte 'romance scams' på nettet.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Derfor går politiet nu ud og advarer mod tendensen.

'Romance scams' går ud på, at en fremmed person forsøger at charmere en intetanende person - i dette tilfælde ofte enlige kvinder over 40 - så de til sidst betaler den fremmede penge, uden de er klar over, de bliver snydt.

Politiet fortæller, at det ofte foregår ved, at kvinderne modtager en venneanmodning fra en profil, der ser ud til at tilhøre en mand.

Hvis kvinderne accepterer anmodningen, begynder mændene at sende beskeder, som er meget romantiske og flirtende.

112 - 26. maj. 2017 - kl. 16:21 Narrer også danske kvinder: Datingsvindlere får 235 års fængsel

Vil have støtte til 'god forretning'
Efter dialogen har stået på et stykke tid, begynder gerningsmændene så at bede om penge. Det kan ifølge politiet for eksempel være til et sygehusophold, til indløsning af en pakke eller som økonomisk bistand til en god forretning i Dubai. Det er dog i alle tilfælde svindel.

- Gerningsmændene er meget tålmodige i deres arbejde med at opbygge et tillidsbånd til deres ofre, og det er formentlig en af hovedårsagerne til, at de lykkes med deres forehavende. Set i bakspejlet kan ofrene godt se, at alarmklokkerne burde have ringet, men på grund af tillidsbåndet har de ikke studset over faresignalerne, imens dialogen stod på, siger politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi

Politiet advarer mod, at svindlen også kan forekomme andre steder end på Facebook, selvom de seneste anmeldelser har haft det sociale medie som udgangspunkt.

- Uanset om vi taler sociale medier eller 'den virkelige verden', bør man altid have en sund portion skepsis, hvis man uopfordret bliver kontaktet af en fremmed person. Vi skal naturligvis stadig kunne lære nye mennesker at kende på den ene eller den anden måde, men man bør være opmærksom på eventuelle signaler om, at noget måske er galt, lyder det fra Lau Thygesen.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet tilfælde, hvordan danske kvinder har mistet mange tusinde kroner til svindlere på nettet.

En af dem er 62-årige Mariann, som du kan læse om herunder:

Samfund - 27. feb. 2017 - kl. 08:29 Mariann mødte kæreste online: - Han har lænset mig for alt

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen