Politiet affyrer skud ved station

Politiet har affyret advarselsskud ved Høje Taastrup station efter person angiveligt har viftet med pistol

Politiet har her fredag aften måttet affyre advarselsskud op i luften, efter en mand tilsyneladende havde løbet rundt med en pistol nær Høje Taastrup Station.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

- I forbindelse med noget husspektakler, som har udviklet sig lidt, har en person viftet med en pistol. Den har han haft siddende i bukselinningen, da han går nede på gaden, fortæller vagtchefen.

Her møder en patrulje ham.

- Han bliver råbt an af en patrulje, men han gør ikke, som de siger. I den forbindelse affyrer de et advarselsskud, hvorefter han bliver pacificeret, siger vagtchefen.

Forinden pacificeringen, hvor der også blev brugt peberspray, har manden tilsyneladende smidt pistolen fra sig. Det er i hvert fald endnu ikke blevet fundet.

- Vi søger fortsat efter det, siger vagtchef Lars Jørgensen først på aftenen til Ritzau.

Episoden skete omkring klokken 17.10.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere