Politiet afslører drabelige detaljer i Janne-drabet: Ny mand sigtet

Politiet afslører nu hvordan Janne Jemtland fra Norge blev dræbt, før hun forsvandt i to uger

Politiet ved nu, hvordan Janne Jemtland blev drabt. Foto: Privatfoto
Politiet ved nu, hvordan Janne Jemtland blev drabt. Foto: Privatfoto

Det er ikke længere kun ægtemanden som er sigtet i Janne Jemtlands-drabet. Nu har norsk politiet også anholdt en ny mand.

Det fortæller de på et pressemøde fredag, skriver NRK.

Den nye mand blev pågrebet onsdag den 31. januar, hvor han blev sigtet for falsk vidneforklaring.

Han har nægtet sig skyldig, siger forsvareren, Jørn Mejdell Jakobsen, som ikke vil fortælle, hvilken relation han har til Janne eller den sigtede ægtemand.

Artiklen fortsætter under billedet:

Skudt og dræbt
Under pressemødet afslørede politiet også, hvordan den 36-årige mor blev dræbt, hvilket de mener skete i hjemmet Veldre i Brumunddal den 29. december.

Politiet mener, at hustruen døde af skud fra et håndvåben, som manden affyrede.

Det har han også erkendt, men han siger, det var et uheld.

- Hun blev ramt af skud, som tog livet af hende. Hun blev skudt med et håndvåben, men det er ikke blevet fundet endnu, siger politiadvokat Andre van der Eynden.

Artiklen fortsætter under billedet:

Politiet mener ægtemanden skød Janne Jemtland. Foto: Ritzau Scanpix/Hagen, Fredrik
Politiet mener ægtemanden skød Janne Jemtland. Foto: Ritzau Scanpix/Hagen, Fredrik

Plantede spor rundt i byen
Sagen har været længe undervejs, og politiet har fulgt mange spor, som de nu mener har været plantet med vilje.

Janne Jemtland blev meldt savnet den 29. december af ægtemanden, efter hun angiveligt forsvandt efter en fest.

Først to uger efter blev hun fundet i elven Glomma, som ligger omkring 40 kilometer fra hjemmet i Brumunddal.

Inden da havde politiet forfulgt flere spor - Blandt andet blodpletter fra Janne, som blev fundet på Fagerlundvegen og på Lillehaugvejen - tæt på Brumunddals centrum.

Dem mener politiet nu var plantet.

- Det er tydeligt, at blodsporene, som er blandet med sne og blod, er blevet placeret der. Men jeg kan ikke sige, hvad vi tænker om netop de placeringer, siger politiets advokat Andre van der Eynden.

Desuden fulgte politiet også et spor fra den 36-åriges mobiltelefon, som blev registreret på drabsnatten på en basestation i byens centrum. Det gjorde den omkring klokken 05:50, hvorefter signalet forsvandt. Politiet mener, at mobiltelefonen blev ødelagt kort efter.

Hverken håndvåbnet eller mobiltelefonen er fundet endnu.

Artiklen fortsætter under billedet:

Ægtemanden er tidligere dømt for vold.
Ægtemanden er tidligere dømt for vold.

Tidligere dømt
Den 46-årige ægtemand blev anholdt og sigtet den 12. januar, efter politiet havde fundet nye spor i parrets hjem.

Herefter forklarede han politiet, hvor konens lig lå gemt, og så indrømmede han, at han havde haft en rolle i hendes forsvinden.

Han nægtede dog at have dræbt hende.

Det er tidligere kommet frem, at ægtemanden har været en del a fremmedlegionen i mellem 10 og 20 år. Og så har han tidligere været dømt for vold.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere