Politiet afslører grusomme detaljer: Ofre blev knivdræbt med mange stik

En person har ifølge Fyns Politi skræmt de lokale på Helnæs så meget, at en patruljevogn blev sendt afsted. Det ledte dem på sporet af drabet på en mand og en kvinde

Sidste: Vagthavende har Fyns Politi oplyser tidligt mandag morgen, at der ikke er sket nyt i sagen i løbet af natten. Der er ingen yderligere anholdte og tidspunktet for grundlovsforhør er endnu ikke fastlagt.

Der var tale om et grusomt syn, der mødte de politibetjente, som søndag eftermiddag fandt ligene af to personer ved en gård på Helnæs ved Sydfyn.

Søndag aften bekræfter Fyns Politi over for Ekstra Bladet, at der er tale om en midaldrende mand og en ældre kvindd, som er blevet dræbt. Den formodede gerningsmand er i politiets varetægt.

Se mere video på localeyes.dk

Politiet fortæller, at det var flere tips fra bekymrede borgere på den lille ø med godt 200 indbyggere, som ledte politi på sporet af det dobbeltdrab, der søndag har rystet lokalbefolkningen.

Han blev i første omgang taget i politiets varetægt. I den forbindelse kommer der oplysninger frem, som leder politiet hen til adressen på Helnæs Byvej, hvor de fandt de to personer liggende dræbt på gårdspladsen.

- Der er tale om knivdrab med mange stik, og det så voldsomt ud, bekræfter vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Jørgen Andersen over for Ekstra Bladet.

Han afviser, at der er tale om et ægtepar.

- Den ene er en kvinde er midt i 70'erne. Manden er mellem 40 og 50 år, og de blev fundet på gårdspladsen, siger Jørgen Andersen.

Jørgen Andersen fortæller til Fyens Stiftstidende, at politiet er ret sikre på, at den anholdte var lejer hos det kvindelige offer.

- De to ofre havde efter vores oplysninger ingen relation. Det er kvinden, der bor på ejendommen, mens det mandlige offer formentlig tilfældigt er kommet til stedet - måske med noget brænde, hvorefter han også er blevet knivdræbt, fortæller Jørgen Andersen.

Op mod 13 politibiler holdt søndag aften parkeret foran den gård, hvor de to personer blev fundet. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Op mod 13 politibiler holdt søndag aften parkeret foran den gård, hvor de to personer blev fundet. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Gerningsmand psykisk ustabil
Vicepolitiinspektøren forklarer også, at den mand, der søndag blev pågrebet af politiet, virkede mentalt ustabilt og til fare for sine omgivelser. Han har angiveligt skræmt flere beboere på øen ved at løbe rundt på markerne.

Han blev anholdt tæt på den ejendom, hvor de to dræbte blev fundet. Derfor er Jørgen Andersen sikker på, at man har fået fat på gerningsmanden.

- Det mener vi bestemt. Der er tale om en etnisk dansk mand sidst i 30'erne. Han er umiddelbart ikke tidligere kendt af politiet, men han virkede meget psykisk ustabil, da vi pågreb ham.

Politiet kan søndag aften ikke fastslå motivet bag drabet. De oplyser samtidigt, at de ved 21-tiden er ved at underrette familierne til de dræbte.

Se også: To personer fundet dræbt: Mand anholdt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere