Politiet afslører: Her skal Britta for retten

Den hovedmistænkte i stor svindelsag skal overnatte i politiets varetægt, før hun kommer for en dommer

Britta Nielsen landede tidligere - tæt eskorteret - i Københavns Lufthavn. Se mere her (Producer: Martin Lorentsen)

Den 64-årige Britta Nielsen skal tilbringe natten som anholdt, før hun i morgen bliver fremstillet i grundlovsforhør.

Det sker i Retten på Frederiksberg i morgen klokken ti. Det oplyser SØIK, også kendt som Bagmandspolitiet, på Twitter.

Den sigtede mand vil blive fremstillet umiddelbart efter.

Britta Nielsen og hendes 38-årige medsigtede ankom kort før klokken 13 med fly fra Sydafrika til Københavns Lufthavn. Her blev flyet tømt for almindelige passagerer, før de to blev ført bort af uniformerede betjente.

Hun blev fredag eftermiddag kørt til bygningen, som huser SØIK (Statsadvokaten for særlig økonomisk og International Kriminalitet) .

Senere fredag, mens hendes forsvarer Nima Nabipour blev interviewet af tv-folk foran SØIK's lokaliteter, kørte en lys Skoda stationcar i høj fart ud fra en port på bagsiden af bygningen. Det er sandsynligt, at Britta Nielsen befandt sig i den vogn undervejs til arresten, hvor hun skal overnatte før grundlovsforhøret lørdag, men det er ikke bekræftet.

I følge TV2 ankom den lyse stationcar til Vestre Fængsel kort efter.

Nima Nabipour fredag eftermiddag. Foto: Kenneth Meyer
Nima Nabipour fredag eftermiddag. Foto: Kenneth Meyer

 

Den lyse Skoda på vej ud fra SØIK's lokaler. Foto: Kennet Meyer
Den lyse Skoda på vej ud fra SØIK's lokaler. Foto: Kennet Meyer
 

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen