Politiet afviser kritik i sag om 'bøssegangsterdrab': Vi havde fokus på flere biler

Afviser kritik fremsat i bog og tv-serie, hvor politiet beskyldes for ikke at have ledt efter den rette bil

Ekstra Bladet dækkede sagen, dengang Henrik Haugberg Madsen blev meldt dræbt. Foto: EB
Ekstra Bladet dækkede sagen, dengang Henrik Haugberg Madsen blev meldt dræbt. Foto: EB

Gennem de seneste seks uger har TV2 oprullet sagen om drabet på Henrik Haugberg Madsen, der forsvandt sporløst en novemberaften i 2010.

Han blev sidst set ved en ferie-koloni på Enø, der ligger udenfor Næstved.

Siden blev hans samlever, Bo Madsen, samt en bekendt af parret, Claus Stokholm, dømt for drabet, hvor politiet vurderede, at liget efterfølgende er parteret og skaffet af vejen.

Holdet bag både tv-serien 'Drabet uden lig' og en ny bog af samme navn har fundet frem til en VW-transporter, der indeholder blod, som ifølge en dna-test er Henrik Haugberg Madsens.

Fundet af bilen underbygger dermed politiets udlægning om, at den dengang 40-årige Henrik H. Madsen blev dræbt og parteret.

I dette bagagerum i en VW Transporter har et hold journalister fundet blod, der ifølge en dna-test er Henrik Haugberg Madsens. Foto: TV2 Krimi Dømt for 'bøssegangsterdrabet': Afviser fortsat drab trods blodspor i bil

I både bog og tv-serie rettes der kritik af politiet, fordi de dengang ikke fandt frem til den opsigtsvækkende VW T4 Transporter, der er hvid og med blå bund.

I 'Drabet uden lig' postuleres det, at politiet i stedet kun havde efterforskningsmæssig fokus rettet mod en forlænget kassebil af typen Mercedes Sprinter, som et vidne så i området omkring det tidspunkt, hvor Henrik Haugberg Madsen forsvandt.

Se også: Bilfund kan afsløre parteringsdrab

Denne kritik afviser Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

- Jeg har set programmerne, og jeg er uenig i, at politiet ensidigt har efterforsket i sagen og kun har haft fokus mod den ene bil, Mercedes Sprinteren, siger Kim Kliver, efterforskningsleder, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Denne bil har vist sig at indeholde blod fra dræbte Henrik Haugberg Madsen. Foto: TV2
Denne bil har vist sig at indeholde blod fra dræbte Henrik Haugberg Madsen. Foto: TV2

Det omme i bilens fragtrum, at der blev fundet blodspor. Oprindeligt var der installeret en træplade oven på den rillede bund. Og det var under træpladen, at man fandt de omtalte blodspor. Foto: TV2
Det omme i bilens fragtrum, at der blev fundet blodspor. Oprindeligt var der installeret en træplade oven på den rillede bund. Og det var under træpladen, at man fandt de omtalte blodspor. Foto: TV2

- Tværtimod, Hvis man har læst sagens materiale og retsbøgerne, så fremgår det, at vi har haft blikket rettet mod to biler. Dels en Mercedes Sprinter og dels en VW Transporter, siger han.

Han tilføjer, at de to biler, ifølge hans opfattelse, har spillet hver deres rolle i drabssagen. Sprinteren blev brugt til at fragte liget væk fra Enø, og selve parteringen er så efterfølgende sket i VW Transporteren.

Vidner fortalte politiet om den hvide og blå transporter, men de fandt den aldrig dengang. Nu er den dukket op i forbindelse med tv-optagelserne.

Henrik Haugberg Madsen (i midten) De to senere dømte for drabet er kæresten Bo Madsen (t.v.) og Claus Stokholm Larsen. Krimi Pulverheksen, lejemorderen og violinbyggeren: Læs alt om det danske drab uden lig

I 'Drabet ud lig' fortæller en anonymiseret person, hvordan han i november eller december 2010 blev opsøgt af Claus Stokholm, der kom kørende i en hvid VW Transporter med blå bund.

Bilens fragtrum var smurt ind i blod, og ifølge kilden spulede Stokholm fragtrummet rent og bad derefter kilden sælge bilen.

Den anonymiserede fortæller desuden, at han i forbindelse med drabssagen blev opsøgt af politiet, men at han dengang ikke fortalte hele sandheden. Her undlod han nemlig at fortælle detaljen om Claus Stokholm og den blodige bil.

- Det interessante her er jo netop den anonymiserede person, der udtaler sig i tv-serien. Samme person er jo også blevet afhørt af politiet og har vidnet i retten. Og dengang afviste han jo kendskab til en hvid VW Transporter, siger efterforskningsleder Kim Kliver.

- Nu fortæller han så en anden historie til TV2, der finder frem til bilen. Og det er da glædeligt, at bilen omsider dukker op. Det kan bare undre mig, at han ikke forklarede sig om netop det punkt, dengang retssagen kørte, siger Kim Kliver.

Den anonymiserede mand kan ikke blive retsforfulgt for falsk vidneforklaring, da sagen er forældet.

- Helt generelt kan jeg sige, at det materiale, som politiet dengang fremlagde i retten var af en sådan karakter, at der er sket domsfældelse i både by- og landsret. Jeg har tillid til, at dommere og nævninge har vurderet sagen objektivt, siger Kim Kliver.

Sagen kort:

Stort set hele deres voksne liv havde Bo Madsen og Henrik Haugberg svindlet sig gennem tilværelsen.

I deres kølvand efterlod de sig et morads af snyd og bedrag.

På et tidspunkt valgte de at gifte sig, hvilket efterfølgende gav dem tilnavnet ’bøssegangsterne’ i pressen.

Bo Madsen har siden fortalt, at der ikke var noget decideret forhold imellem dem. At der var tale om et proforma-ægteskab, så myndighederne ikke kunne tvinge dem til at vidne mod den anden.

Andre fortæller dog, at de to faktisk levede i en slags decideret parforhold, hvilket også byretten vurderede i forbindelse med drabssagen.

Under en fængselsafsoning lærte Bo Madsen Claus Stokholm at kende, og han blev også en del af kredsen omkring de to.

Om motivet til drabet vurderede retten, at Claus Stokholm dræbte Henrik Haugberg på bestilling af Bo Madsen.

Dette er dog hårdnakket blevet benægtet af både Bo Madsen og Claus Stokholm. I alle årene efter dommen har de erklæret deres uskyld i den spegede drabssag.

 Henrik Haugberg Madsen blev sidst set en aften i november 2010, hvor han sammen med Bo Madsen tjekkede ind i en feriehytte på Enø, der ligger udenfor Næstved.

Her forsvandt han sporløst.

Nogle dage senere meldte hans bekymrede familie ham savnet, men i bogen ’Drab uden lig’ beskrives det, at politiet ikke med det samme efterforskede sagen fordi, man havde mistanke om, at Henrik kunne være stukket af til udlandet, fordi der kørte en retssag mod ham, hvor han risikerede en længere fængselsstraf.

I marts 2014 fik Claus Stokholm og Bo Madsen henholdsvis 13 og 15 års fængsel, da ankesagen kørte ved Østre Landsret, efter de ved Retten i Næstved fik henholdsvis 14 og 19 års fængsel. Dermed nedsatte Østre Landsret straffen for begge dømte.

Det er politiets overbevisning, at Henrik Haugberg Madsen blev dræbt en aften i november 2010.

Her blev han skudt med en revolver og stukket med en issyl. Derefter er liget parteret i en kassebils bagagerum. Muligvis kan ligdelene desuden været kørt igennem en flishakker.

Efterfølgende er ligdelene skaffet bort. Det har tidligere været beskrevet, at ligdelene enten kan være blevet gravet ned eller eventuelt hældt i en dambrug.

Se også: Kronvidne fra bøssegangster-drab: - Jeg ville have slået ham ihjel
Se også: Stephanie om lejemord på far: Jeg er ikke i tvivl længere
112 - 12. apr. 2018 - kl. 19:31 Dømt morder dyrkede seksuelle rollespil med kronvidne
Hvad der startede som jagten på en forsvunden svindler endte med to straffe for manddrab på den 43-årige 'bøssegangster' Henrik Haugberg Madsen. Foto: EB 112 - 5. apr. 2018 - kl. 19:02 Ven om bøssegangster-drab: - Min kone så ham i live

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere