Politiet: Angreb på kasino var ikke terror

Filippinsk politi har dræbt den bevæbnede mand, der spredte panik og kaos på et kasino i Manila

Kampklædt politi dræbte den bevæbnede mand efter en timelang jagt. (Foto: AP)
Kampklædt politi dræbte den bevæbnede mand efter en timelang jagt. (Foto: AP)

En formodet gerningsmand bag et skyderi ved kasinoet Resorts World Manila i Filippinerne tog livet af sig selv og blev ikke dræbt af politiet, som det først forlød. Det siger politichefen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Han har sat ild til sig selv på et hotelværelse. Han har overhældt sig selv med benzin, siger den nationale politichef, Ronald dele Rosa.

Selvsamme politichef sagde tidligere, at det var politiet, der havde dræbt ham.

Politiet i Manila jagtede manden i flere timer. Han var mistænkt for at sætte ild til et kasino. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En bevæbnet mand brød torsdag ind på kasinoet Resorts World Manila, hvor han affyrede skud og satte ild til spillebordene på kasinoet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kasinoet lægger i forlængelse af flere hoteller.

Derefter startede en menneskejagt på manden, som politiet mener handlede alene.

Højlydte brag og skudsalver lød kort efter midnat i bygningen, der ligger tæt på Terminal 3 i Ninoy Aquino International Airport. Det spredte en frygt for, at det var et militant angreb, der var i gang.

Under jagten på gerningsmanden kunne man se røg stige op fra kasinokomplekset, hvor politiet gennemsøgte det minutiøst rum for rum.

- Lad være med at gå i panik, der er ingen grund til at slå alarm. Vi kan ikke betegne dette som terror, siger Ronald dela Rosa ifølge Reuters.

- Vi ser dette som et røveri, da gerningsmanden ikke har såret nogen og gik direkte til det rum, hvor kasinoet opbevarer jetoner, siger han.

54 personer skulle være kommet til skade torsdag - nogle alvorligt - da de flygtede fra kasinoet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere