Politiet anholder mand for voldtægt af sin ekskæreste

En 35-årig kvinde blev fredag angiveligt voldtaget af sin ekskæreste. Han fremstilles lørdag i grundlovsforhør

En 44-årig mand vil lørdag eftermiddag blive fremstillet i et grundlovsforhør, hvor anklageren vil kræve ham varetægtsfængslet for voldtægt.

Offeret for voldtægten var mandens 35-årige ekskæreste.

Fredag aften var han på besøg i hendes lejlighed på Gudrunsvej i Brabrand ved Aarhus, hvor han ved 18.30-tiden ifølge sigtelsen voldtog sin ekskæreste.

- Vi får anmeldelsen klokken 19, og manden bliver efterfølgende anholdt i lejligheden, fortæller vagtchef Per Bennekov til Ritzau.

Han har lørdag morgen ikke yderligere oplysninger om sagen.

Grundlovsforhøret starter klokken 13 ved Retten i Aarhus.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere