Politiet bad om hjælp efter mystisk kæmpebrag

Der har været et særdeles højt brag omkring Albertslund - politiet efterspørger vidner

Der var fredag aften et stort brag i nærheden af Albertslund.

Det skriver flere læsere ind til Ekstra Bladet, og Københavns Vestegns Politi har også hørt braget.

- Vi ved dog ikke, hvor braget stammer fra. Hvis der er nogen, der ved præcis hvor henne, det er sket, så må de meget gerne henvende sig til politiet, siger vagtchef Thomas Christensen.

Det ligner, at der har været en eksplosion. Foto: Kenneth Meyer
Det ligner, at der har været en eksplosion. Foto: Kenneth Meyer

Krateret blev fundet omkring klokken 23.00 i et græsareal i Kongsholmparken, og Ekstra Bladet har lørdag morgen talt med Københavns Vestegns Politi, der stadig undersøger sagen.

- Hvordan det er blevet forårsaget, ved vi faktiske ikke endnu. Vi har haft vores teknikere ude i nat, og vi er nødt til at afvente deres konklusion.

- Det er en lille smule mystisk, men der er ingen tilskadekomne, og vi har fortsat ingen gerningsmænd, siger vagfchef Lars Jørgensen til Ekstra Bladet.

I Facebookgruppen 2620, som omhandler Albertslund, undrer flere personer sig over braget. Et opslag om braget har i 132 kommentarer blot 47 minutter, efter det er blevet lavet.

Politiet udsendte desuden 21.44 et tweet, hvor de skrev, at de var opmærksomme på braget, der lød klokken 20.27 i Vallensbæk Nordmark.

Ekstra Bladets mand på stedet kan bekræfte, at politiet er til stede.

- Der er en indsatsleder og to hundevogne, hvor området bliver undersøgt nu, siger han klokken 23.

Hvis man ved noget, kan man kontakte politiet på 114.

Politiet undersøger fredag aften et højt brag. Foto: Kenneth Meyer
Politiet undersøger fredag aften et højt brag. Foto: Kenneth Meyer
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere