Politiet beder danskerne om hjælp: Bødskov-overfaldsmand havde særlig tatovering

Københavns Politi beder offentligheden om hjælp

Danmarks tidligere justitsminister Morten Bødskov blev i går overfaldet, da han befandt sig på Islands Brygge, hvor han så fodbold ved DRs populære storskærm.

Politiet tager det voldelige overfald meget alvorligt, men endnu har man ikke pågrebet en gerningsmand og derfor beder man nu offentligheden om hjælp.

Morten Bødskov har sovet på panodiler, efter at han blev slået ned i går aftes. Dansk politik - 15. jun. 2016 - kl. 10:36 Bødskov til Ekstra Bladet: Dybt chokerende oplevelse

Dansk politik - 15. jun. 2016 - kl. 11:42 Søren Pind: Aldeles uacceptabelt og udansk at angribe Bødskov

Lige nu leder politiet efter en en dansk mand mellem 20 og 25 år almindelig af bygning og omkring 190 centimeter høj med lys hud og lyst hår.

Vicepolitiinspektør Ove Larsen fortæller, at den formodede gerningsmand antastede Bødskov, da han kort før klokken 22 sammen med to kammerater havde taget plads på et lille serveringsområde ved Islands Brygge for at se fodbold på storskærm.

Efter overfaldet tog gerningsmanden flugten ned langs Islands Brygge med retning mod Knippelsbro, hvor sporet efter ham forsvinder.

Speciel tatovering
Ifølge Vicepolitiinspektør Ove Larsen, bærer den eftersøgte en speciel tatovering.

Se også: Mette F: Bødskov-overfald er politisk motiveret

På venstre arm har han tatoveret et jernkors:

- Det er et jernkors i sort og hvid på cirka 10 til 15 centimeter. Det er ikke et almindeligt kors, men et kors af typen som vi kender det fra krigens tid siger Ove Larsen til Ekstra Bladet.

Tidligere overfor Ekstra Bladet har Morten Bødskov dog forklaret om korset, som omridset af et almindeligt, kristent kors, som ikke er fyldt ud. Krydset er op mod albuen.

Netop nu arbejder Københavns Politi i området omkring Bryggen, hvor man forsøger at indsamle overvågningsvideo fra området.

Bødskov: Har fået tjekket kinder, tænder, øjne og ører
Overfaldet var en dybt chokerende oplevelse, fortæller Morten Bødskov til Ekstra Bladet.

- Jeg var på skadestuen i nat, og de tjekkede både kinder, tænder, ører og øjne, og jeg har sovet på panodiler i nat. Jeg har meget ondt i hovedet, og min kæbe er lidt blå-lilla, siger Morten Bødskov.

Se også: Løkke om Bødskov-overfald: Jeg blev godt nok vred

Anders Fogh Rasmussen efter at aktivister havde hældt rød maling ud over ham (foto: Jens Dresling) Dansk politik - 15. jun. 2016 - kl. 12:31 Det er politikerne blevet udsat for: Overfald, trusler og brandattentat

- Han sætter sig meget målrettet lige ved siden af mig, og begynder at spørge, om det ikke er mig, der er tidligere justitsminister, og om jeg ikke er socialdemokrat, siger Morten Bødskov.

Borgere, der mener at have set en mand, som passer til politiets beskrivelse, kan kontakte politiet på telefon 114.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere