Politiet beder om hjælp: Har du set Bernd?

Politiet efterlyser lørdag eftermiddag 55-årige Bernd Berwanger, der ikke er set siden 3. marts

Bernd Berwanger kører ifølge politiet i en bil af denne model. Foto: Fyns Politi
Bernd Berwanger kører ifølge politiet i en bil af denne model. Foto: Fyns Politi

Fyns Politi beder lørdag eftermiddag offentligheden om hjælp til at finde 55-årige Bernd Berwanger fra Svendborg, der ikke har givet livstegn siden lørdag 3. marts.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Ifølge Fyns Politi forlod Bernd Berwanger sit hjem i nedtrykt tilstand, og siden da har ingen hørt fra ham.

Den 55-årige mand beskrives som ca. 185 cm. høj og almindelige af bygning. Han har 2-3 mm. langt hår og gråt skæg og havde formentlig en koboltblå vinterjakke, petroleumsfarvet fleecetrøje, blå cowboybukser og mørkebrune Helly Hansen støvler på, da han sidst blev set.

Fyns Politi oplyser, at Bernd Berwanger formentlig kørte i en lyseblå Audi A-3 med registreringsnummer BB73380, da han forsvandt.

Har man oplysninger om Bernd, bedes man kontakte politiet på 114.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere