Politiet bekræfter identitet på død kvinde fra Østjylland

71-årige Margit Borg-Jensen endeligt identificeret efter at være fundet ved strand

Østjyllands Politi modtog i formiddags kl. 11.15 anmeldelse om fundet af en livløs person i strandkanten ved Søby Strandvej 58 i Odder. Det var frivillige fra organisationen Missing People, der i forbindelse med eftersøgningen af en forsvundne person, fandt den livløse flydende i strandkanten.

Østjyllands Politi bekræfter nu, at det var den 71-årige Margit Borg-Jensen, som i sidste uge blev fundet død i strandkanten i nærheden af Odder.

Kvinden var efterlyst i fire uger, efter at hun 8. januar forlod sin bopæl i Odder kørende i en hvid Mazda 323. Nogle dage senere blev bilen fundet forladt ved kysten, og i sidste uge skyllede Margit Borg-Jensens lig så op på stranden.

Se også: Har du set Margit?

Fundet af frivillige

Margit Borg-Jensen blev fundet af et eftersøgningshold af frivillige fra organisationen Missing People Denmark, der netop var ude at lede efter den efterlyste kvinde.

Ligfundet er det andet indenfor få uger, hvor Missing People finder savnede personer. I januar fandt to svømmedykkere fra organisationen liget af den 42-årige Mads Weiling på bunden af Aarhus Havn.

Den efterlyste Mads Fisker Weilings nærmeste familie bekræfter nu, at det var ham, der i lørdags blev fundet i Aarhus Havn. (Politifoto) 112 - 19. jan. 2015 - kl. 11:22 Familien er lettet efter ligfund

Den efterlyste Mads Fisker Weilings nærmeste familie bekræfter nu, at det var ham, der i lørdags blev fundet i Aarhus Havn. (Politifoto) 112 - 19. jan. 2015 - kl. 11:22 Familien er lettet efter ligfund Se også: Mand fundet død i Aarhus Havn

Mads Weiling havde været forsvundet siden slutningen af november, hvor han forlod en julefrokost i det centrale Aarhus.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere