Politiet bekræfter: Mistænkt øksemand anholdt

29-årige Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi er anholdt i sagen om økseangreb og bankrøveri, oplyser politiet

Video: Kenneth Meyer

Nordsjællands Politi bekræfter, at det var den eftersøgte Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi, 29, som mandag aften ved 22-tiden blev anholdt i København.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som politiet udsendte natten til tirsdag.

Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi sættes i forbindelse med et drabsforsøg i Birkerød 17. februar og et bankrøveri i Ringsted to dage senere.

Der bliver holdt grundlovsforhør tirsdag ved retten i Lyngby.

Politiet slog til mod den mistænkte øksemand på en adresse her ved Istedgade i hovedstaden (Video: Kenneth Meyer)

Politiet slog til mod den mistænkte øksemand på en adresse her ved Istedgade i hovedstaden. Foto: Kenneth Meyer
Politiet slog til mod den mistænkte øksemand på en adresse her ved Istedgade i hovedstaden. Foto: Kenneth Meyer

Se også: Mistænkt for økseoverfald: Nu afslører politiet hans identitet

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvor den mistænkte blev pågrebet, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger var det i området omkring Istedgade på Vesterbro i København.

- Anholdelsen forløb problemfrit, oplyser politiet.

Politiet har eftersøgt Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi, siden et kærestepar på 19 år blev overfaldet med en økse på en Circle K-tankstation i Birkerød lørdag aften.

Ramt af økse i hovedet
Parret blev ramt af øksen i hovedet og på kroppen og kørt til Rigshospitalets Traumecenter. Begge er uden for livsfare.

Desuden mistænkes den 29-årige mand for at stå bag et røveri, der blev begået mod Danske Bank i Ringsted mandag eftermiddag.

Politiet oplyser, at anholdelsen er sket efter et tæt koordineret samarbejde mellem politikredsene på Sjælland og Rigspolitiet.

Ekstra Bladet har natten til tirsdag været i kontakt med vagtchefen ved Nordsjællands Politi, men her henvises der til den udsendte pressemeddelelse.

Den formodede gerningsmand føres ind til de retsmedicinske undersøgelser. Foto: Kenneth Meyer/ ritzau/scanpix
Den formodede gerningsmand føres ind til de retsmedicinske undersøgelser. Foto: Kenneth Meyer/ ritzau/scanpix

1 af 2 Politiet har offentliggjort dette billede af den formodede øksemand. Politifoto
2 af 2 Den anholdte mand føres ud efter de retsmedicinske undersøgelser. Foto: Kenneth Meyer/ ritzau scanpix
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere