Politiet beslaglægger tog: Bombehunde tilkaldt

Fredag morgen blev en DSB-medarbejder overfaldet, bagbundet og truet med en pistol. Politiet har nu beslaglagt toget og leder i øjeblikket efter spor

Politiets teknikere arbejder i øjeblikket i og omkring toget for at finde spor. (Video: Søren Langelund)

HOVEDBANEGÅRDEN (Ekstra Bladet):

Opdateret 10.44.

Natten til fredag udviklede sig dramatisk for en DSB-medarbejder, da han blev overfaldet, bagbundet og ifølge Ekstra Bladets oplysninger også truet med en pistol.

Politiet er fortsat sparsomme med oplysninger om forbrydelsen og gerningsmændene, men i området omkring gerningsstedet oplyser den centrale efterforskningsleder til Ekstra Bladet, at politiet har beslaglagt toget og er i fuld gang med at sikre spor.

Foto: Ekstra Bladet 112 - 7. aug. 2015 - kl. 06:17 Medarbejder overfaldet ved Hovedbanegården

Derudover havde han ikke yderligere kommentarer, men politiet har netop oplyst, at de ikke har fundet nogle mistænkelige genstande på gerningsstedet.

I første omgang var bombehunde ellers tilkaldt, hvorefter de blev sendt ud i området for at lede efter sprængstof. Men politiet afviser, at der blev fundet noget.

Den centrale efterforskningsleder ønsker ikke at uddybe politiets arbejde eller fortælle yderligere om gerningsmændene, men henviser til, at de vil udsende en pressemeddelelse, så snart de ved noget.

Tidligere på morgenen var al togtrafik fra Hovedbanegården indstillet (Foto: Camilla Cornelius) Samfund - 7. aug. 2015 - kl. 09:35 Efter overfald på DSB-ansat: Alle tog kører igen

Afspærringerne lige foran det populære Tivoli Hotel er så småt ved at blive fjernet, men det er stadig ikke muligt at nærme sig gerningsstedet.

Det er fortsat uklart, om de to formodede gerningsmænd fortsat er anholdt eller fortsat er på fri fod.

Ekstra Bladet følger sagen...