Politiet bevogter bar i København

Politiet er til stede ved Toga Vinstue i København, hvor Muhammed-tegneren Lars Vilks er på besøg i forbindelse med udgivelsen af en ny bog

Politiet ønsker ikke at udtale sig om deres opgave ved Toga Vinstue. Foto: Olivia Loftlund
Politiet ønsker ikke at udtale sig om deres opgave ved Toga Vinstue. Foto: Olivia Loftlund

Ud for Toga Vinstue på Store Kirkestræde i København står en gruppe på fire-fem stærkt bevæbnede politimænd og holder vagt. Inde på vinstuen står politi og holder øje med et arrangement.

De er til stede, fordi Toga har lagt lokaler til et arrangement i forbindelse med udgivelsen af Helle Merete Brix og Lars Vilks nye bog.

Lars Vilks er den svenske Muhammed-tegner, som var til stede under angrebet på Krudttønden i København. Et angreb, som fandt sted for præcis fire år siden torsdag.

Lars Vilks skal i dag have livvagter med sig alle steder. Foto: ANTHON UNGER
Lars Vilks skal i dag have livvagter med sig alle steder. Foto: ANTHON UNGER
 

Den nye bog blev officielt udgivet onsdag og hedder '30 fortællinger om frihed, fatwaer og kærlighed'. Her udgiver Lars Vilks for første gang nogle af sine tegninger, siden han blev pålagt en 'fatwa', som er en dødsdom. Både Helle Merete Brix og Lars Vilks var til stede på Krudttønden under angrebet.

I forbindelse med politiets store tilstedeværelse ved arrangementet har Ekstra Bladet forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi. De har imidlertid ingen kommentarer til sagen.

Indehaver af Toga Vinstue, Peter Frederiksen, har fået at vide af PET, at han ikke må udtale sig om arrangementet til pressen.

Bliver man ikke afskrækket af politiets store våben, så kan man sagtens få lov at komme ind på vinstuen. Man skal dog igennem en visitering med scannere for at komme ind. Foto: Olivia Loftlund
Bliver man ikke afskrækket af politiets store våben, så kan man sagtens få lov at komme ind på vinstuen. Man skal dog igennem en visitering med scannere for at komme ind. Foto: Olivia Loftlund
 

Ekstra Bladet har været til stede ved arrangementet, hvor PET-agenter stod vagt. Her sad en større gruppe mennesker i et reserveret lokale og lyttede til et oplæg om den nye bog.

Fredag 8. februar bragte Ekstra Bladet et interview med Lars Vilks om den nye bogudgivelse og om livet med en fatwa hængende over hovedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere