Politiet blev kaldt ud til skyderi ved Aarhus

Søndag fik politiet en anmeldelse om et skyderi i Viby ved Aarhus. Der er dog ikke fundet spor efter skud

Østjyllands Politi modtog søndag aften en anmeldelse om et skyderi på Neptunvej i Viby ved Aarhus.

Det oplyser politiet i sin døgnrapport.

Vidner så to biler på vejen og en række personer, der angiveligt bar noget, der lignede skydevåben.

Da politiet kom frem til stedet, var der hverken spor efter gerningsmænd eller skydevåben.

Anmeldelsen tikkede ind klokken 22.28.