Politiet: Drabsmistænkte har forbindelse til rockerklub

To mænd på 24 og 28 år, som mistænkes for at stå bag drabet på en 35-årig mand i Haverslev, jages stadig. Mændene har relationer til rockerklubben Satudarah

Nordjyllands Politi efterlyser fortsat den 28-årige Kion Hjaltalin Bertelsen og den 24-årige Mohammed Omar Royeq i forbindelse med et drab i Haverslev. (Foto:Politifoto)
Nordjyllands Politi efterlyser fortsat den 28-årige Kion Hjaltalin Bertelsen og den 24-årige Mohammed Omar Royeq i forbindelse med et drab i Haverslev. (Foto:Politifoto)

De to mistænkte mænd i sagen om knivdrabet på en 35-årig i Haverslev i Nordjylland har forbindelse til rockerklubben Saturdarah, men efterforskning har ikke påvist, at drabet har forbindelse til rockermiljøet.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Drabet er altså ikke en del af en særlig rocker- eller bandekonflikt. Politiets efterforskere er dog fortsat ved at udrede alle trådene.

- Og det er et komplekst og langvarigt arbejde. Derfor er det endnu for tidligt for os at udtale os præcist om motiv til drabet, men vores efterforskning viser indtil videre, at der er tale om en isoleret situation, der udvikler sig til slagsmål og ender med drab, forklarer den ansvarlige for politiets efterforskning, vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi, Frank Olsen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Et slagsmål udviklede sig til knivstik på en tankstation ved Haverslev i Nordjylland. En mand blev stukket med kniv. Den hårdt sårede mand flygtede til fods tværs over vejen og faldt om ved butikken Gavlhuset. Her døde den 35-årige af sine kvæstelser. (Foto: René Schütze)

Vicepolitiinspektøren oplyser, at myndighederne lige siden drabet intenst har eftersøgt de to mænd - 28-årige Kion Hjaltalin Bertelsen og 24-årige Mohammed Omar Royeq. Det gør politiet stadig med uformindsket styrke.

- Vores efterforskning i sagen fortsætter på højtryk. Vi er stadig i gang med at afhøre vidner og undersøge en række tekniske spor på og omkring gerningsstedet. Der pågår en intens eftersøgning for at finde og pågribe de to mistænkte, understreger Frank Olsen og opfordrer de to mænd til at melde sig til politiet med det samme.

112 - 13. sep. 2018 - kl. 11:42 To eftersøgt for knivdrab: Begge hylder rockerklub på Facebook

Har man oplysninger i sagen, så skal man ringe til politiet på 114.

Politiet understreger, at hvis man ser de to mænd, så skal man ikke selv pågribe dem, men ringe 114, så tager politiet sig af sagen.

Se også: Ville lægge kriminaliteten på hylden: Nu er han eftersøgt for drab

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen