Politiet dropper efterforskning af brandårsag på Bakken

Politiet afviser en kriminel handling, efter en størrere brand på Bakken onsdag aften var skyld i at to restauranter brændte ned.

Hør hvad Bakkens direktør havde at sige efter branden. Video: Kenneth Meyer

Nordsjællands Politi har fredag besluttet, at de ikke går videre med efterforskningen i sagen om en større brand på Dyrehavsbakken

- Ud fra vidneforklaringerne har man en formodning om, hvad der er sket. Politiet kan afvise, at der er sket en kriminel handling, siger pressevagten hos Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi kan ikke komme med en nærmere forklaring på, hvad der er sket.

- Brandvæsnet har gravet alt materialet væk og smidt det i en container. Fordi hele huset er brændt væk, er det ikke muligt at foretage en brandundersøgelse, siger presevagten.

Ejer så røg fra trappen
Kazem Torkamani, der ejer den nu nedbrændte restaurant Laura, fortæller, at han så røgen komme oppe fra trapperne.

- Jeg kunne se med det samme, at der var røg og flammer oppe fra trapperne.

- Jeg fik personalet til at løbe ud. Jeg råbte, ’det brænder’, mens jeg selv skyndte mig ned i kælderen for at se, om der var nogen på toilettet, fortæller Kazem Torkamani til Ekstra Bladet dagen efter branden.

Heller ikke Carsten Dahl, der ejer den anden nedbrændte restaurant, Balkon 51, ved, hvad der er sket.

- Vi ved heller ingenting endnu. Brandinspektøren har sagt, at normalt skal resterne undersøges, men det er fuldstændig ligegyldigt. Der, hvor branden opstod, er alt væk.

- Min køkkenchef viste politiet, hvor han oplevede, at røgen kom fra, og det passede med et sted, hvor vi havde et elskab. Vi må se, hvad der kommer ud af det, siger Carsten Dahl.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Langt fra første gang
Selvom situationen er trist for Dyrehavsbakken i dag, så er det langt fra første gang, at man står i en situation med en voldsom brand i den gamle forlystelsespark.

Så sent som i november sidste år blev brandfolk kaldt ud til en brand. Dengang var det på restaurant "Hvide Hest", at der var gået ild i en frituregryde. Det skriver Tv2lorry.dk

Her havde Bakken heldigvis lukket for gæster, hvilket gjorde kampen mod branden lettere.

Efter branden på Bakken: - Jeg er meget trist i dag

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere