Politiet efter nye spor: Det strømmer ind med tip

En bil af mærket Hyundai kan være central i sagen om den dræbte teenager Emilie Meng

Telefonerne kimer hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, efter at efterforskere i dag kunne offentliggøre et nyt muligt gennembrud i sagen om Emilie Meng.

- Vi har allerede fået rigtig mange henvendelser, som vi nu er i gang med at kigge på, og det strømmer fortsat ind, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til Ekstra Bladet.

Politiets nye spor stammer fra overvågningsbilleder, der tidligere har været af så ringe kvalitet, at de ikke kunne bruges.

Men efter en grundig bearbejdning hos eksperter er videoen nu blevet så tydelig, at politiet kan gå ud med en efterlysning.

Søren Ravn-Nielsen ved forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing. Her blev to mænd dræbt i 2014. Vicepolitiinspektøren foretrækker ved selvsyn at se et gerningssted.
Foto: Per Rasmussen Krimi 40 år med drab: Han skal finde Emilies morder

Optagelserne viser en lys personbil, som med stor sandsynlighed er af mærket Hyundai I30, model 2011-2016, hatchback – eller en bil, der ligner den meget.

På videoen kører bilen fra parkeringspladsen og rundt om stationen klokken 4.07 den 10. juli 2016, omkring samme tidspunkt, som Emilie Meng forsvandt.

Politiet hører meget gerne fra folk, der har viden om bilen, eller som befandt sig i nærheden af Korsør station i tidsrummet 3.30–4.30 den 10. juli, og som endnu ikke er blevet kontaktet af politiet.

Emilie Meng forsvandt 10. juli tidligt om morgenen, og det satte en omfattende eftersøgning i gang.

Først juleaftensdag fandt politiet hendes lig i en sø ved Borup på Sjælland.'

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere