Politiet efterforsker mistænkeligt dødsfald i Herning

Område i Herning er afspærret af politiet i forbindelse med et dødsfald, der undersøges nærmere

I forbindelse med en større aktion har politifolk afspærret et område ved Lupinens Kvarter i Herning, oplyser politiet tirsdag formiddag.

Årsagen er, at der sket et dødsfald, som findes mistænkeligt.

Klokken 15.55 arbejder politiet stadig med den indledende efterforskning og forskellige undersøgelser i forbindelse med dødsfaldet.

- En person er afgået ved døden, uden at vi kan udelukke, at der er tale om noget mistænkeligt. Vi kan ikke udelukke, at der ikke er tale om et naturligt dødsfald. Derfor er vi ved at efterforske, det er helt standardprocedure, siger pressemedarbejder Anne Kirkegaard fra Midt- og Vestjyllands politi til Ekstra Bladet.

Politiet modtog en anmeldelse kort før klokken ni, hvor en borger sagde, at han var bekymret for en bekendt, han ikke kunne komme i kontakt med, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Da politiet ankom til personens bopæl, konstaterede de det mistænkelige dødsfald, som de nu efterforsker.

Yderligere oplysninger ønsker politiet ikke at frigive omkring klokken 11.