Politiet efterforsker voldtægt af ung kvinde: Havde skader på sit tøj

Det er en forbipasserende, der har fundet kvinden og bragt hende på hospitalet

Nordjyllands Politi efterforsker en mulig voldtægt af en 24-årig kvinde i Aalborg.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard til Ritzau.

- En forbipasserende ser kvinden gå på Øster Alle. Hendes fremtræden får ham til at stoppe op, fordi det ser ud til, at der er sket hende noget, siger Poul Fastergaard.

Kvinden havde nemlig skader på sit tøj og var beskidt. Mistanken om at hun kan være blevet udsat for en voldtægt blev derfor vakt, skriver TV 2 Nord.

Anmelderen samlede kvinden op og kørte hende på Aalborg Universitetshospital, som lørdag morgen klokken 8 kontakter politiet.

Husker ikke noget
Kvinden selv kan desværre ikke hjælpe politiet med efterforskingen.

- Hun kan ikke huske noget som helst om, hvad der er sket, fortæller vagtchefen til TV 2 Nord.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Nordjyllands Politi.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere