Politiet efterlyser 15-årige Laura

Politiet i Østjylland mener, at teenageren kan ligge og sove i garage eller udhus

Laura. Politifoto
Laura. Politifoto

Laura på 15 år er meldt savnet, efter hun sent mandag aften forlod en institution i Fjellerup i det nordlige Djursland.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter her til morgen.

- Laura kan ligge og sove i garage eller udhus i nærområdet, hvorfor man gerne må se efter i sine lokaliteter, lyder det.

Politiet søger med flere patruljer og hunde i området.

Den savnede pige beskrives som 160 centimeter høj, kraftig af bygning og med mellemblond, langt hår i rottehaler.

Hun var iført råhvidt leopard-nattøj og havde ingen sko, da hun forlod stedet.

Ring til politiet på telefonnummer 114, hvis du ved, hvor Laura kan være.

Skærm

Hent flere
Hent flere