Politiet efterlyser 32-årig kvinde

Østjyllands Politi efterlyser 32-årige Iuliia Tytarchuk

Her ses den 32-årige ukrainer fra Østjylland. Politifoto
Her ses den 32-årige ukrainer fra Østjylland. Politifoto

Opdatering kl. 20.05

- Der er intet nyt, oplyser Østjyllands Politi, som altså ikke har fundet kvinden.

Opdatering kl. 12.43
Østjyllands Politi oplyser, at de leder efter den ukrainske kvinde med båd og helikopter i området ved Randers Naturcenter.

Politiet assisteres samtidig af beredskabet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Har du set ukrainske Iuliia Tytarchuk?

Så hører Østjyllands Politi gerne fra dig.

Politiet efterlyser nu den 32-årige kvinde, der beskrives som almindelig af bygning, 165 cm. høj iført sorte bukser og sort jakke.

Formanden for Dansk-Ukrainsk Selskab, Ivan Nielsen, oplyser til Ekstra Bladet, at han har skrevet med kvindens mand på Facebook, og hendes ægtemand oplyser, at han sidst har været sammen med hende på banegården i Randers fredag aften klokken 19.55.

- Hun gik fra hjemmet i nedtrykt tilstand og tog mod Aarhus, men er formentlig tilbage i Randers igen. Hun købte i hvert fald en togbillet til Randers igen i går aftes, siger vagtchef hos Østjyllands Politi Lars Bisgaard til TV2 Østjylland.

Har du set kvinden, eller har du informationer, der kan hjælpe politiet, bedes du ringe 114.