Politiet efterlyser 33-årige Daniel

Familien har ikke set Daniel siden september

Politiet har ikke mistanke om, at Daniel har været udsat for en forbrydelse. Privatfoto
Politiet har ikke mistanke om, at Daniel har været udsat for en forbrydelse. Privatfoto

Københavns Politi efterlyser fredag 33-årige Daniel. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Daniel beskrives som værende 191 centimeter høj, spinkel af bygning og med en tydelig tatovering på halsen.

Han har mørkt, halvlangt hår og fuldskæg og har desuden et mindre ar over venstre øjenbryn.

Daniel befinder sig muligvis i Sverige. Der er således tegn på, at han i starten af september har været i området ved den svenske by Borås, der ligger mellem Göteborg og Jönköping.

Daniels familie har ikke været i kontakt med ham siden 7. september i år.

Politiet har ikke umiddelbart mistanke om, at Daniel har været udsat for en forbrydelse. De opfordrer til, at man ringer 114, hvis man har set ham eller har oplysninger om, hvor han befinder sig.