Politiet efterlyser familiebil efter dødsulykke

En ældre mand har mistet livet, efter at han blev påkørt af en bil. Flugtbilisten opfordres til at kontakte politiet

Flugtbilen blev ført af en yngre mand, som opfordres til at kontakte politiet (Video: René Schütze)

Nordjyllands Politi efterlyser en Citroën, efter en ældre mand torsdag mistede livet, da han blev påkørt af en flugtbilist ved Aabybro.

Efter påkørslen bemærkede vidner en mørkegrå Citroën C4 Picasso, der klokken 18.05 kom kørende i høj fart ad Knøsgårdvej i Aabybro med skader, der svarer til dem flugtbilen har fået.

'Dette er cirka en kilometer fra uheldsstedet. Bilen havde hul i højre side af forruden og stjernet glas', oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Bilen var udstyret med gule nummerplader. Eventuelt såkaldte papegøjeplader.

Natten til fredag oplyser Nordjyllands Politi, at den dræbte er en 87-årig mand fra lokalområdet.

Mandens pårørende er blevet underrettet om ulykken.

Flugtbilen blev ført af en yngre mand, som opfordres til at kontakte politiet.

Ulykken skete på Aalborgvej ved Fristrupvej. Foto: Rene Schütze
Ulykken skete på Aalborgvej ved Fristrupvej. Foto: Rene Schütze
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere