Politiet efterlyser farlig flugtfange

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en 19-årig mand, der er stukket af

Opdateret: Politiet melder onsdag morgen, at de har anholdt flugtfangen i en lejlighed i Kalundborg uden den store dramatik.

Politiet efterlyser den 19-årige Ziad Omar Alfarroukh, som stak af i forbindelse med transport til arresten i Kalundborg. Det skete klokken 16.55, hvor den efterlyste mand løb væk.

Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politis pressemedarbejder Martin Bjerregaard til Ekstra Bladet.

- Han løber simpelthen bare væk. Vi eftersøger ham nu med hundepatruljer i hele vores kreds, siger han.

Manden beskrives som farlig, da han er dømt for personfarlig kriminalitet. Derfor skal borgerne ikke tage kontakt til ham, men ringe til politiet på telefon 114.

Ziad Omar Alfarroukh er fra Kalundborgs omegn, taler dansk og beskrives som:

- Mand

- 19 år

- 170 cm høj

- Spinkel af bygning

- Sort kort hår, brune øjne og lille hageskæg

- Han er iført sort tøj

Dømt til udvisning
Ziad Omar Alfarroukh blev mandag idømt fem års ubetinget fængsel og en udvisning af Danmark ved Retten i Holbæk.

Sammen med en medgerningsmand begik han tilbage i maj et groft hjemmerøveri mod en 17-årig dreng, stjal en bil og begik et indbrud på tre forskellige adresser i Høng, skriver sn.dk

Den 17-årige blev truet med en attrappistol midt om natten på sit soveværelse, hvor de to mænd dukkede op, maskerede, og tog et tv med sig.

Begge mænd er blevet udvist for bestandig af Danmark, og måtte derfor aldrig rejse ind i landet igen efter udvisningen.

Begge mænd valgte at anke dommen efter domsafsigelsen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere