Politiet efterlyser flygtet fange uden overtænder

Varetægtsfængslet fange stak af fra psykiatrisk afdeling under gårdtur. Nu efterlyses han

Politiet efterlyser Dennis Thomasen, der er varetægtsfængslet. (Politifoto)
Politiet efterlyser Dennis Thomasen, der er varetægtsfængslet. (Politifoto)

I weekenden flygtede en 47-årig fange fra Retspsykiatrisk Afdeling i Aalborg. Det oplyser Nordjyllands Politi torsdag

Det drejer sig om Dennis Thomasen, der er varetægtsfængslet, og politiet betegner ham som 'udadreagerende'. Ser man ham, skal man derfor kontakte politiet og ikke forsøge selv at rette henvendelse til manden.

Manden beskrives som 47 år, 180-185 cm høj, kraftig bygget, karseklippet gråligt hår, ingen tænder i overmunden. Under flugten bar han camouflage jakke, lyse cowboybukser og sort/hvide kondisko.

Flugten skete lørdag omkring klokken 13.30 under en gårdtur, hvor Dennis Thomasen havde held til at slippe væk over muren.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere