Politiet efterlyser gerningsmand: Begik to røverier inden for et kvarter

En mand har angiveligt forsøgt at begå to røverier inden for et kvarter. Han efterlyses nu af politiet

Her er manden, som politiet efterlyser. Foto: Fyns Politi
Her er manden, som politiet efterlyser. Foto: Fyns Politi

Ved du noget om sagen? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Fyns Politi efterlyser en mand, som ifølge ordensmagten har begået to røverier inden for et kvarter.

Klokken 17.08 modtog politiet en anmeldelse om røveriforsøg i Fakta på Enebærvej i det sydlige Odsense:

'Gerningsmanden truede her ekspedienten med en kanyle i forsøget på at få penge. Imidlertid var der ingen penge i kassen, og gerningsmanden forlod stedet uden udbytte,' lyder det i en pressemeddelelse.

Lidt senere var han på spil igen:

'Samme gerningsmand indfandt sig kl. 17.21 i Superbrugsen på Odensevej, også i det sydlige Odense, hvor han ved verbale trusler fik ekspedienten væk fra kassen. Gerningsmanden tog efterfølgende selv af kassen og forsvandt med en mindre pengebeløb,' skriver politiet.

Manden beskrives som 20-30 år gammel. 180-185 centimeter høj og almindelig af bygning.

'Ud over den hvide skrift og tal på fronten af den blå hættetrøje, er der også tal og skrift på øverste del af ryggen. Bemærk, at gerningsmanden bærer en sort cap under den blå hætte. De 2 gerningssteder ligger i lige linje ca. 800 meter fra hinanden. Det er uvist, hvorvidt gerningsmanden er til fods, på cykel eller andet,' skriver politiet.

Har du oplysninger, kan du kontakte Fyns Politi på 114.

Ved du noget om sagen? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere