Politiet efterlyser: Han solgte farlig narko til danske turister

Tre unge danskere blev syge efter at have taget heroin i Amsterdam

Politiet i Amsterdam har udsendt dette foto af den formodede pusher. (Politifoto)
Politiet i Amsterdam har udsendt dette foto af den formodede pusher. (Politifoto)

Tre unge danskere blev onsdag syge og måtte på hospitalet, efter at de havde købt farlig narko på gaden i Amsterdam.

De hollandske myndigheder har offentliggjort et foto af en mand, der mistænkes for at have solgt de farlige stoffer til danskerne.

Politiet oplyser, at danskerne blev syge, efter at de havde købt og indtaget hvid heroin, der var blevet solgt som kokain.

Danskerne, der er i alderen 21, 22 og 24 år, blev kørt til hospitalet med ambulance. De er nu alle blevet udskrevet, oplyser lokale medier.

Se også: Tre danskere syge af heroin i Amsterdam

Politiets efterforskning peger på, at de uheldige turister havde anskaffet sig stofferne på den centrale gade Stadhouderskade.

Den formodede pusher er blevet filmet af et overvågningskamera, og politiet har nu offentliggjort et foto af manden.

Desuden har politiet udsendt en advarsel om, at der kan være mere af den farlige narko i omløb i byen.

Sidste år omkom tre personer i Amsterdam efter at have taget uren heroin, mens 17 personer blev syge af det.

Især turister går i fælden og køber den farlige narko. Amsterdam vil derfor lancere en oplysningskampagne, der er rettet mod byens mange turister.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere